Om os
Bring the Kids består af os, Thomas og Iben. Sammen har vi mere end 30 års erfaring som kreative inden for marketing. Bring the Kids blev skabt, fordi vi elsker at lave god markedsføring – og det er lige præcist det, oplevelser er!
Hvem er vi?
Iben
Iben er tekstforfatter med 15 års erfaring, primært fra bureau, men også fra hummel. Her har hun skrevet om alle tænkelige – og utænkelige – brands og produkter og langsomt sporet sig ind på det, hun synes er allersjovest: familie- og livstilskommunikation. Iben elsker at kaste sig over forskellige (og tit lidt mærkelige) kreative projekter som at sy fastelavnskostumer, kreere iglotelte til husets katte, kokkerere hjemmelavet vingummi, lave julepynt af toiletruller eller skrive gakkede eventyr med sine børn – som hun har tre af.
Fun facts
- Er uddannet Cand.it.
- Taler fransk
- Startede Aarhus Fremads løbeafdeling for kvinder
Thomas
Thomas er grafisk designer med stort G. Han startede på trykkeri for 16 år siden og rykkede derefter ind i bureauverden og i diverse marketingafdelinger. Her har hans krøllede hjerne og sans for design haft optimale vilkår og udviklet en helt særlig evne til at lave fængende grafiske løsninger. Thomas er far til tre skønne unger, som alle oplevelser bliver testet på. Og så er han desuden lidt af en håndværker, der elsker at bygge og skabe fysiske løsninger, både professionelt og privat.
Fun facts
- Har engang været til eksamen i strygejernsdesign gennem tiden
- Kan sige “koen laver mælk” på slovensk
- Brugte 3 faldskærme på 2 spring





